Opdragelse

Træning:
Chihuahuatræning skal begynde lige så snart, du anskaffer en hvalp.
Hvorfor er det så vigtigt? For at gøre dit liv lettere! Chihuahua hvalpetræning vil lære og opdrage din hvalp. Den skal lære, at det altid er dig, der bestemmer.
I det modsætte fald kan hvalpen give mange problemer, fordi den vil lave hvad som helst og hvornår som helst.
En Chihuahua træning kræver at man er meget tålmodig og konsekvent. Men husk: din lille hund vil gøre DIG glad. Så den tid, du bruger på en ordentlig Chihuahua træning, vil betale sig i fremtiden.

 

Socialisering:

Når du får din hvalp bør du tage den med dig allevegne samt lade en masse forskellige mennesker holde den og kæle med den. På den måde får du en lille hund som ikke er bange for noget eller nogen. Det giver en meget social hund, hvorimod hvis du kun holder den under jakken og det kun er dig der kæler med den, vil du få en lille hund med ejerfornemmelser over dig og som ikke kan tåle andre. Ofte ser man at de gøer hele tiden samt bider efter andre mennesker der forsøger at kæle for den. Det ser man bl.a. ske hvor unge piger der bruger hunden som et "smykke". Det er synd for disse hunde, de er utrygge og slet ikke glade. Samtidig er det med til at give racen et dårligt ry som værende små arrige bæster. Det er lidt synd da det i virkeligheden er fejlbehandling der har gjordt det.

 

Tilvænning til halsbånd og snor:
Hvis din hvalp aldrig har båret et halsbånd, er det let at vænne den til at bruge det. Giv hvalpen et løst halsbånd på i nogle få timer. Den vil måske forsøge at kradse det af, men gradvist vil den tage det som en selvfølgelighed. Væn hvalpen til snoren ved at fastgøre snoren til halsbåndet og lad den trække snoren rundt. Når hvalpen har vænnet sig til det, så tag forsigtigt snoren op og træk den blidt i den retning, som du ønsker, hvalpen skal gå. Den vil tro, at det er en leg, og med en smule tålmodighed fra din side, vil den tillade sig at blive ført.

 

Opdragelse af din chihuahua:
Måden at få en velopdragen voksen hund er ved at give den en bestemt grundlæggende træning, mens den er hvalp. Når du siger "Nej", så skal du mene "Nej". Din hund vil kun respektere dig, hvis du er bestemt. En 8-10 ugers hvalp er gammel nok til at forstå, hvad "Nej" betyder. Den første gang du ser din hvalp gøre noget, den ikke burde gøre, er det tid til at belære den. Sig bestemt "Nej!". Sædvanligvis er et bestemt "Nej!" i en ikke godkendende tone nok til at korrigere din hund.
Efter du kan se, at hvalpen har lært sin lektie, så kald den til dig og tal til den i en behagelig tone – ros den for at komme.

Denne form for opdragelse fungerer bedst og kan bruges ved alle tilfælde, hvor hvalpen ikke
opfører sig korrekt. Straf aldrig din hvalp ved at jagte den rundt og give den tilfældige slag med en sammenrullet avis. Straf den kun, når du har et fast hold på den. Og frem for alt, straf hvalpen aldrig efter, når du har kaldt den til dig! Hvalpen skal lære at forbinde det med noget behageligt at komme til dig.

 

Gør hvalpen stueren:
Når du gør hvalpen stueren, vil du opdage at hvalpen selv vælger sit toilet ret hurtigt, som kan være i soveværelset eller midt på stuegulvstæppet. Tag din hund ud hvert anden time i starten og sig ordet " ud og tis" med en glad stemme. Du skal sige det hver gang du går ud med den, så lære den lyn hurtigt hvad du mener med ordet og hvad den skal når du siger det. I starten om natten står du op ca. kl. 4.00 og tager hunden under armen og går ud og tisser med den, det tager kun 5 min og du slipper får at den laver en tissetår i din seng.

Hvis hvalpen har et uheld, så vask straks området med varmt vand og derefter skyl med vandet iblandet eddike eller salmiakspiritus. Dette vil fjerne lugten og forebygge misfarvning og så tisser hvalpen ikke der igen.

Den normale, sunde hvalp skal tisse lige efter, den er vågnet, efter hvert måltid og efter ihærdig motion. Under den tidlige hvalpetid kan enhver ophidselse, så som et familiemedlems hjemkomst eller en gæsts ankomst resultere i en lille sø, men denne fase vil passere i løbet af nogle få uger.
Husk på, at du ikke kan forvente for meget af din hvalp før den er 5-6 måneder gammel. En lille hvalp er ikke helt i stand til at kontrollere sine muskler og fordøjelsessystem.

Der er rigtig mange der syntes at det er en god ide at ligge aviser på gulvet så hvalpen kan tisse der, men det syntes jeg er en rigtig dårlig ide, hvalpen lære ikke at holde sig og vil tisse på gulvet andre steder hvis du lige har glemt at ligge en avis. og hvor hyggeligt er det også at have tisse aviser i hele huset. Det er kun ren dovenskab for ejerens side fordi det tager ikke mere en 5 min. at tage hunden ud, når man kan se at hvalpen begynder at blive lidt urolig og snuse efter et godt tisse sted, så er der kun en vej "ud og tis"
Super vigtigt: Husk at give hvalpen massere af ros hver gang den tisser udenfor.

 

Udendørs hundeluftning:
Du kan påbegynde den udendørs træning med snoren allerede lige fra starten af, men hvis du har mulighed for at lade være med at have snor på hvalpen så gør endelig det, som helt lille hvalp vil den rende dig lige i hælene, når i er ude at gå og det er den bedste måde at få din hund til at gå frit uden snor.
Prøv så at kalde den til dig en gang imellem uder gå turen, og giv den en lille godbid hver gang det lykkes.

Når du begynder den udendørs træning, vil du opdage, at hanhvalpe kræver en længere tid end tævehvalpe. I en tidlig alder vil begge køn sidde på hug. Det er først i 5-6 månedens alder, at hanhunde begynder at løfte ben.


"Tygge"-problemer:

Hvalpe og unge hunde har brug for at tygge noget, der yder modstand, mens deres tænder og kæber udvikles:

 

for at slibe hvalpens tænder

for at fremme væksten at de permanente tænder under mælketænderne

for at hjælpe permanente tænder med at komme igennem tandkødet

for at sikre normal kæbeudvikling

for at fæstne de permanente tænder solidt i kæben.

Den voksne hunds ønske om at tygge stammer fra instinktet om tandrensning, tandkødsmassage og kæbeøvelse, og som en måde at slippe af med periodiske hundespændinger.

Huller som angriber mennesketænder er faktisk ukendt hos hunde, men tandsten forøges hurtigere på hunde, specielt ved tandkødslinien. Disse forøgelser af tandsten vil, hvis de ikke fjernes, give irritation og infektioner, som vil nedbryde tandemaljen og til sidst ødelægge tænderne ved roden.
Den meste af de voksne hundes tygning, er deres forsøg på selv at gøre noget ved dette problem.

At redde sine ejendele fra ødelæggelse, sikre den rette udvikling af hvalpens tænder og kæbe, at give en tandrensning og tandkødsmassage afhænger derfor af, at hunden har en let adgang til noget passende at tygge, når dens instinkter befaler den at tygge. Af denne grund skal du købe nogle specielle ting, som vil være attraktive for din hvalp at tygge på. Det må kun være "tyggeemner", som er berettiget for hunde! Det er meget vigtigt, at din hvalp ikke får lov at tygge på noget, som kan brække over eller nogle ufordøjelige ting, som kan bides i små stykker. Skarpe stykker, som eksempelvis ben, kan brækkes i stykker af hunden, perforere dens indre spiseveje og dræbe. Små stykker af nogle ufordøjelige ting så som gummi- elle plastik legetøj, kan forårsage forstoppelse, som, hvis det ikke opdages, giver en pinefuld død, medmindre der foretages en korrekt operation.

 

.: Pelsgenetik

 

.: Racebeskrivelse

 

.:  Sundhed og sygdom

 

.:  Opdragelse

 

 

 

 

(C) 2010 . Kennel Dee Kay