Fakta

Historie
Chihuahua er den mindste hund i verden. Den menes at stamme fra Mexico, og dens oprindelse kan spores tilbage til det niende eller tiende århundrede. Senere skrifter tyder på at Chihuahua hunden har været betydningsfuld i Aztekernes religiøse og mytologiske liv. De moderne Chihuahua hunde stammer for de flestes vedkommende fra Amerika, hvor de blev indført i midten af 1800-tallet.

Udseende
En Chihuahua vejer mellem 1 og 3 kg, og er mellem 6 og 9 tommer høj. Chihuahua hunden kan være lang- eller korthåret. Den korte pels regnes for den originale variation, men den langhårede Chihuahua bliver mere og mere populær. Den langhårede Chihuahua blev fremavlet ved at krydse arten med bl. a. Papillion, Pomeran og Yorkshire Terrier. Farven på en Chihuahua kan variere fra snehvid til kulsort med mange smukke farvekombinationer ind imellem. De langhårede hunde kan have enten glat eller bølget pels.

Egenskaber
Chihuahua er den ultimative skødehund, og kræver ikke så meget motion. Det er en charmerende, temperamentsfuld og livlig lille hund, som er meget hengiven overfor sin familie. Chihuahua hunden er nysgerrig, intelligent og meget lærenem. Den kan være lidt reserveret overfor fremmede, og giver helt sikkert lyd fra sig, hvis noget usædvanligt opstår indenfor dens territorium. Og så er den jo også sikker på, at den ikke bliver overset eller trådt på! Chihuahuaen foretrækker varme og opholder sig gerne indendørs. Da det er en meget lille hund skal den behandles med omtanke, så man ikke uforvarende kommer til at skade den.

 

 

 

.: Pelsgenetik

 

.: Racebeskrivelse

 

.:  Sundhed og sygdom

 

.:  Opdragelse

 

 

(C) 2010 . Kennel Dee Kay